Norddjurs Kommune og DGI afholder den 10. maj inspirationseftermiddag og -aften med fokus på, hvad foreningslivet og ældre selv kan gøre for at forebygge demens og udskyde tab af funktioner

Oprettet: 08.04.2022

Norddjurs Kommune og DGI afholder den 10. maj inspirationseftermiddag og -aften med fokus på, hvad foreningslivet og ældre selv kan gøre for at forebygge demens og udskyde tab af funktioner.

Demens er en folkesygdom, og risikoen for at blive ramt af demens stiger i takt med vi bliver ældre, så det er vigtigt at sætte ind over for og være opmærksom på det, man selv kan gøre. 

Inspirationsarrangementet tirsdag den 10. maj varer fra kl. 16-21, og holdes i Ørum Aktiv Center. Deltagelse er gratis og med demens-goodiebag til alle, man skal dog senest tilmelde sig 5. maj ved at sende mail til nbzs@norddjurs.dk

Arrangementet er en del af DGI Østjyllands projekt om demensvenlige idrætsforeninger i Randers og Norddjurs Kommune. Her er målet at gøre det lettere for mennesker med demens at være fysisk og socialt aktive i en forening, og hjælpe med en tidlig opsporing af demens gennem foreningslivet. Arrangørerne håber derfor at mange fra foreningslivet vil deltage denne aften.

Aftenen er ligeledes en del af Norddjurs Kommune "Bevæg dig for livet" program.

 

Læs mere og se invitationen her