75 mio. kr. i ny pulje til lokale mødesteder – søg op til 1 mio. kr.

Oprettet: 22.11.2024

Har I en idé til at puste nyt liv i jeres lokale mødested?
Så kan I indtil 31. marts 2025 søge op til 1 mio. kr. i støtte fra Nordea-fondens Renoveringspulje.

Puljen på 75 mio. kr. er øremærket til projekter, som gennem renovering, energioptimering, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i landets lokale mødesteder.

Læs mere på www.nordeafonden.dk/renoveringspuljen

- ”Vi ønsker at give de lokale samlingssteder en hjælpende hånd, så de kan stå stærkere og endnu mere bæredygtigt som fundament for fællesskaber og trivsel,” siger Nordea-fondens adm. direktør, Henrik Lehmann Andersen. 

Webinar

Tirsdag 3. december kl. 16-17 kan du deltage i et webinar, hvor Nordea-fonden fortæller om puljen, kriterier, ansøgningsproces og svarer på spørgsmål.
Tilmeld dig
her
.