Information om Covid-19

Oprettet: 11.12.2020
Den 11. december kl. 16 skal størstedelen af det indendørs kultur-og fritidsliv i Norddjurs Kommune lukke ned frem til foreløbigt 3. januar.
 
Restriktionerne kort fortalt: 
  • Idræts- forenings- og fritidsaktiviteter skal lukke ned for indendørs aktiviteter.
  • Lege- og badelande, idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre lukkes ned.
  • Kulturinstitutioner som teatre, koncertsale, spillesteder, museer, kunsthaller, biografer, aftenskoler, daghøjskoler, Folkeuniversitetet samt musik- og kulturskoler mv. skal lukke indendørs aktiviteter.
  • Der er ikke længere muligheden for at være op til 50 personer til stede ved idræts- og foreningsaktiviteter for børn og unge op til 21 år. Forsamlingsforbuddet om max 10 personer gælder alle uanset alder.
 
De kommunalt ejede faciliteter er helt lukket for alle aktiviteter. Udendørs kan der stadig foregå aktivitet. Fra kommunens side opfordrer vi dog alle til også at stoppe de organiserede udendørsaktiviteter fra i dag kl. 16.